Vi har kendt Denny fra miljøet omkring Hobby Horsing i et godt stykke tid. Allerede ved sine første stævner, hvor han stod ved indgangen til banen, skilte han sig ud: Mænd i den rolle var ret sjældne dengang, og mange troede ikke, at han ville blive hængende ret længe. Men i dag er han dommer. Hvor tog vi dog fejl!
I over to år har Denny været aktiv som dommer og træner ved stævner og lejre, især i regi af Hobby Horsing Forbundet. Med al den erfaring, han har samlet, åbnede han i år sin egen klub for Hobby Horsing, og til efteråret åbner han endnu en. Han klarer sig også godt i verdenen med »rigtige« heste: Hans unge hest Good Obsession (kaldet Coudy) placerer sig jævnligt i toppen ved stævner. Vi havde også den ære at lave Coudy som Hobby Horse til ham, og det var en glæde for os at se de to sammen.
Fordi vi hos LarDen bakker fuldt op om denne talentfulde unge mand, stillede vi ham et par spørgsmål.
Hvordan begyndte du med Hobby Horsing?
Jeg opdagede faktisk Hobby Horsing helt tilfældigt takket være Dráža. Jeg har kendt Dráža, siden jeg var sytten, og i en periode arbejdede vi sammen om at arrangere stævner for rigtige heste. En dag, hvor der blev holdt et stævne i Hobby Horsing, besluttede jeg at komme og hjælpe. Jeg stod for starten, en slags portvagt, og imens så jeg, hvordan det hele fungerede.
Oplevelsen fascinerede mig: stemningen, deltagerne, begejstringen hos børnene og deres forældre. Fra det øjeblik blev jeg i Hobby Horsing og blev efterhånden mere involveret i forskellige arrangementer og projekter. Jeg blev overrasket over, hvor levende og veludviklet fællesskabet er, og over, hvordan et lille tilfælde kan blive starten på noget, der varer ved.
Hvad kan du bedst lide?
Da jeg selv rider western, kan jeg naturligvis bedst lide trail. Det er en disciplin, der ligger mig nært, fordi den kombinerer dygtighed, koncentration og en praktisk tilgang.
Men på det seneste er jeg i stigende grad blevet draget af dressur. Jeg elsker elegancen, præcisionen og muligheden for hele tiden at blive bedre i de små detaljer. Det er en helt anden stil end trail, men det er netop derfor, det er så spændende for mig at udforske den side af Hobby Horsing.
Er børnene nogle gange en udfordring?
Man kan virkelig ikke sige, at børnene i klubben er uartige. Når jeg ser tilbage på begyndelsen, må jeg indrømme, at jeg var lidt bekymret for, hvordan det ville gå. Det er altid en udfordring at arbejde med børn, og man ved aldrig, hvad man kan forvente. Men allerede efter de første træninger indså jeg, at alle mine bekymringer var ubegrundede.
Børnene er simpelthen fantastiske. Man kan tydeligt se, at de nyder klubben. De kommer fulde af energi og kaster sig direkte ud i aktiviteterne. Faktisk har de så travlt med øvelser, lege og nye opgaver, at der slet ikke er tid til ballade. Og det er det bedste af det hele: at se, hvor glade og tilfredse børnene er.
Hvordan går det med din klub for Hobby Horsing?
For mig var det en kæmpe udfordring at starte min klub for Hobby Horsing, og jeg trådte virkelig ud af min komfortzone. Jeg begyndte i foråret 2025, og siden da har børnene imponeret mig fuldstændig. De er ikke bare skønne og talentfulde, men gør også utrolige fremskridt, og vigtigst af alt kan man tydeligt se, at de nyder det. Det betyder mest for mig.
Hver træning med dem er fuld af energi, glæde og entusiasme. Samtidig er de motiverede for at blive bedre, lære nye ting og opbygge deres kondition. Jeg er virkelig taknemmelig for, at Hobby Horsing Forbundet havde tillid til mig og gav mig muligheden for at åbne klubben. Det var en beslutning, der fik mig til at vokse, lærte mig nye ting og gav mig utallige uforglemmelige oplevelser.
Heste eller Hobby Horses?
Det spørgsmål får jeg rigtig tit, og jeg må indrømme, at jeg aldrig har givet et helt klart svar. Heste har været en del af mit liv i mange år, og faktisk kan jeg næsten ikke forestille mig min hverdag uden dem. De er ikke bare en hobby for mig, men en ægte passion, der har fulgt mig i mange forskellige former.
Sådan har jeg det også med Hobby Horsing. Jo mere tid jeg bruger på det, jo mere føler jeg, at det ikke længere bare er en ekstra aktivitet, men en fast del af den, jeg er. Det giver mig glæde og plads til kreativitet og forbinder mig med mennesker, der deler den samme begejstring.
Så når nogen spørger mig, hvad der er vigtigst, er mit svar som regel det samme: Begge dele betyder lige meget for mig, og jeg kan ikke længere forestille mig det ene uden det andet.





