I dette blogindlæg fortæller Paula om sin vej til det tyske mesterskab i Hobby Horsing.
Hobby Horsing er en sport, som mange undervurderer ved første øjekast. I virkeligheden kræver den træning, udholdenhed og masser af passion. I denne artikel vil jeg fortælle om min personlige rejse og om, hvordan det lykkedes mig at kvalificere mig til det tyske mesterskab i Hobby Horsing trods en skade og mange udfordringer. Til sidst blev jeg endda vicemester i dressur.
Sådan begyndte det hele
Hvordan kom jeg ind i sporten? Det hele begyndte med en julegave: en bog om at sy Hobby Horses. Med hjælp fra min kusine, der allerede havde lavet flere, lavede jeg min allerførste hest. Da jeg opdagede, at der fandtes rigtige stævner i Hobby Horsing, blev jeg straks fascineret og kunne ikke stoppe igen. Kort efter deltog jeg i mine første stævner.
Begyndelsen: kvalifikation i Hobby Horsing
Længe før kvalifikationsstævnerne havde jeg allerede deltaget i mange stævner i Hobby Horsing hos forskellige klubber. Jeg havde en god idé om, hvad jeg kunne forvente, og valgte til sidst at stille op i Freiburg.
Stævneweekenden var fuld af spænding. Først kom springning på tid, derefter dressur og stilspringning. Alle præstationer blev filmet og lagt ind i pointsystemet. Allerede på stedet kunne jeg se, at jeg havde klaret det. Jeg var kvalificeret og utrolig glad.
Tilbageslag: en skade før mesterskabet
Desværre varede glæden ikke længe. Jeg skadede min ankel under træning. Først virkede det som en lille ting, men efter flere ugers smerter og en MR-scanning viste det sig at være en alvorlig skade. Jeg fik besked på at holde fuldstændig pause i seks uger.
Det føltes, som om min verden faldt sammen, for mesterskabet nærmede sig. Heldigvis forstod min ortopæd min motivation og lod mig vende tilbage til træningen tidligere, på betingelse af at jeg lod skaden hele helt bagefter.
Træning mellem håb og smerte
Fra da af var disciplin alt. Jeg tog i fitnesscenter flere gange om ugen for at opbygge styrke og udholdenhed til dressur og spring. Jeg deltog også i særlige træninger i min lokale klub, selvom køreturen fra Stuttgart tog omkring to timer hver vej.
Min fod gjorde ondt, hver gang jeg bevægede mig, men fysioterapi og kinesiotape hjalp. Jeg lærte at arbejde med min krop trods smerterne. Der var øjeblikke, hvor jeg havde lyst til at give op, men min familie og min bedste veninde gav mig hele tiden styrke til at fortsætte.
Det tyske mesterskab: en dag fuld af følelser
Efter alle tilbageslagene kom dagen for det tyske mesterskab endelig. Stemningen var fuld af følelser og spænding.
- Jeg måtte trække mig fra stilspringningen på grund af min fod.
- I springningen på tid rev jeg en forhindring ned.
- Men dressurprogrammet gik perfekt.
Min selvkoreograferede kür gav mig femtepladsen i finalen og titlen som vicemester i dressur i Hobby Horsing. Jeg missede førstepladsen med blot to tiendedele point.
Det har jeg lært
Mesterskabet lærte mig, at hårdt arbejde og vedholdenhed virkelig betaler sig. Selv når der dukker forhindringer op som skader eller tvivl, skal man aldrig miste sine mål af syne.
Hvis du har spørgsmål om træning, kvalifikation eller disciplinerne dressur, stilspringning eller springning på tid, er du velkommen til at skrive til mig på Instagram: @kht.galaxyy.
GRATIS
