Vi har fulgt Plzeň-klubben Hobby Horsing Plzeň helt fra begyndelsen. Og vi må sige, at vi er imponerede over de fremskridt, klubben gør. For ikke så længe siden så vi deres første forsigtige opslag på sociale medier, og i år havde vi allerede den ære at se dem slutte helt i toppen ved det tjekkiske mesterskab, blandt andet med en førsteplads. En stor del af æren for det hele går til Andrea. Selvom hun stadig selv er ved at lære Hobby Horsing at kende, er hun helt den rette person på den rette plads. Hun følger sine udøvere til hvert eneste stævne og støtter dem både fysisk og mentalt. Andrea dyrker selv aktivt sport, og vi kan rigtig godt lide den retning, hun leder sine udøvere i. For at høre mere stillede vi hende et par spørgsmål.
Hvorfor Hobby Horsing?
Først og fremmest vil jeg gerne protestere mod at blive kaldt træner. På sociale medier kalder jeg mig selv førstedame i klubben Hobby Horsing Plzeň, selvfølgelig helt for sjov. Jeg er den, der sørger for, at udøverne har et sted at træne, noget at træne over, og at de rent faktisk møder op til træning. Men jeg er også den, der ikke lader dem gøre træningen til en sludreklub, og som i stedet sørger for, at de får sved på panden under en opvarmning inspireret af løb og atletiktræning. Som pigernes »cavaletti-holder« sætter jeg forhindringsøvelser og springbaner op til dem. Og pigerne selv ville sige, at det er Andrea, der holder dem i gang, når de hellere bare ville snakke …
Hvordan begyndte det hele?
»Mor, jeg vil have en hest, og jeg har sparet op til den.«
Du kommer løbende hjem fra en lang løbetur, drivvåd af sved, og tænker på at bide i en appelsin, tage et bad og lægge benene op et øjeblik, og så kommer dit barn brasende ind med en meget klar besked om et nyt kæledyr.
»Ja, selvfølgelig, skat. Du har sparet op til den, og den skal bo hos os på anden sal i vores boligblok, høet kommer i kælderen, og vi går tur med den rundt på det store torv i Plzeň.«
Det var under covid, og selv om jeg gjorde alt for at underholde min datter (hun var vant til at dyrke sport i klubber hver dag og til at tage ud på ridebanen), så jeg hende alligevel kigge på sociale medier hver dag.
Og dér, på de sociale medier, opdagede hun det store hit fra Finland. Piger delte vejledninger i at lave hestehoveder på kæppe og brugte dem som sportsudstyr. De heldigste sprang i haven, de andre gjorde det i lejligheden. Nogle syede selv hestene, andre fik hjælp af deres mødre. Håndklæder og tæpper måtte lade livet for de første Hobby Horses.
Så snart det nye, helt originale stykke sportsudstyr var færdigt, var det tid til at komme i gang. Lænestole og stole fungerede som standere, og en kost blev til forhindringen. Derefter fulgte onlineopkald med venner, delte oplevelser og sammenligninger af sportslige resultater.
Men en hjemmesyet hest var ikke nok, og sætningen, der startede det hele, gik virkelig i opfyldelse. Der fulgte en lang, meget lang periode med at kigge og vælge i udvalget hos LarDen, og derefter holdt vi spændt øje med postbuddet, som ikke anede, at han i den ret lette pakke bar på en hest til en utålmodig ung dame. Den første originale Hobby Horse fra LarDen var kommet hjem.
Af hensyn til naboerne øvede vi kun spring i lejligheden i et par dage, og så begyndte vi at tage vores Hobby Horse med udenfor. Lange gåture, naturlige forhindringer, hurtige starter og endda forsøg på de første dressurprogrammer. Fordi vi ikke kendte reglerne, blev det til en ret vellykket koreografi over temaet »dans med en hest«.
Efter kort tid fik vi en klassekammerat med på vores ture med kæphestene udenfor, og et par uger senere, takket være lempelsen af covid-restriktionerne, begyndte en mor og datter at rejse helt fra Klatovy for at være med sammen med deres Hobby Horse.
Og så var vi fem: Emma, Lucka, Laura, Vanes og Mel. 😊 Nogle gange »trænede« vi i byen på offentlige legepladser, andre gange arrangerede vi ture ud på landet. Pigerne red forrest på deres heste, og mødrene fulgte efter til fods, uanset hvor langt der var, eller hvor meget det gik op ad bakke. Pigerne havde det altid skønt, og det uvurderlige var, at de dyrkede sport og bevægede sig i den friske luft.
Det svære år 2020 ser altså ud til at have givet liv til den lille klub Hobby Horsing Plzeň.
Fra vores første stævne (Rohatsko 2020) kom vi hjem med en guld- og en sølvmedalje.
Via de sociale medier kom flere og flere udøvere med til vores faste udendørstræninger, så allerede i 2021 var omkring 20 begejstrede unge udøvere knyttet til Hobby Horsing Plzeň. Nogle kom jævnligt rigtig langvejs fra, fra Klatovy, Mariánské Lázně, Tachov …
Hvor tit træner I om ugen?
Vi mødes fast om onsdagen. Fra kl. 15.00 træner vi piger under ti år og begyndere, og fra kl. 16.00 har vi en gruppe for piger, der sigter mod at springe en meter. Derudover lægger vi af og til træninger ind om lørdagen, som især bruges af piger, der forbereder sig til stævner.
Hvad giver dig den største glæde?
Vi tager medaljer med hjem fra hvert eneste stævne, men for mig personligt er den største glæde, når træningen er slut, og pigerne ikke vil hjem. De vil blive sammen, blive ved med at springe og blive ved med at træne, fordi de holder så utrolig meget af denne sport.
Hvad er vigtigst i forberedelsen?
Her taler vi nok om forberedelsen til stævner … Det vigtigste er viljestyrke, lysten til at vinde. Pigerne er måske ikke i så god fysisk form, men »jeg vil«-faktoren gør dem til utrolige kæmpere. Det fascinerer mig at følge den udvikling i stilhed.
Der er også en del piger i gruppen, som ikke går til stævner. Hos dem kommer flid og viljestyrke af lysten til at blive bedre for deres egen skyld. De arbejder hårdt inden for de grænser, de selv sætter. Det utrolig vigtige er, at de ved, hvorfor de kommer i gruppen, og at de nyder at rykke deres egne grænser. De fremskridt, de selv gør i Hobby Horsing, har tydeligvis også en positiv indflydelse på deres tankegang uden for Hobby Horsing: i samværet med andre børn og i skolen.
Hvilken aldersgruppe er det for?
I sin sportslige form er Hobby Horsing Plzeň for piger fra 8 til 15 år. Vi overvejer at åbne et legende hold for små springere fra 4 år. Det er rigtigt, at der også har været to drenge forbi i vores historie: en på fire og en på seks år. Seksårige Filip samler modigt medaljer og rosetter i farverne fra Hobby Horsing Plzeň i sin stævneklasse. De fleste af pigerne rider på rigtige heste, men også dem, der ikke har mulighed for at gå i rideklub, passer perfekt ind på vores hold.
Hvad bringer fremtiden?
Lige fra begyndelsen har vi haft én stor bekymring: at finde et ideelt træningssted, hvor vi kan træne på hverdagseftermiddage. Så snart det lykkes os at finde et fast hjem i den rigtige gymnastiksal eller hal, vil vi gerne byde nye klubmedlemmer og træningspartnere velkommen. I sæsonen 2024/2025 har vi lejet os ind i Městská sportovní hala Krašovská, og vi er meget taknemmelige for hallens imødekommenhed.
Vi tager medaljer med hjem fra lokale stævner. Fra det nationale mesterskab 2024 i Kladno kom vi hjem med en hel stak medaljer, pokaler og rosetter. Vi prøvede også med succes de åbne klasser ved det tyske mesterskab 2024 (september, Frankfurt am Main). Vores træner er også certificeret dommer i Hobby Horsing, og nogle af pigerne har allerede bestået deres trænereksamen. Vi udvikler os. Vi lærer.
Vi deltager i kvalifikationsstævner til det tjekkiske mesterskab, og vi glæder os til det nationale mesterskab 2025 i juni i Brno.
Det er stadig sådan, at stævner er dejlige, men prikken over i'et i Hobby Horsing er glimtet i pigernes øjne, når de ikke vil gå hjem fra en helt almindelig træning.
Vi ønsker »Hobbíks« fra Plzeň mange flere flotte spring som dem, vi har set indtil nu, og vi glæder os rigtig meget til hyggelige gensyn til stævner og træningslejre.





